Vil du træne ude eller inde, skal dit træningsudstyr kunne gemmes væk, og hvor meget er du villig til at betale? Det er noget af det, du skal overveje, før du går på jagt efter en pull up-bar.
Pull up-bar til dørkarmen
Vil du gerne kunne gemme din pull up-bar væk efter træning og slippe for at bore i væggen, så vælg en bar, der kan sættes fast i en åben dør. Den ene ende af baren lægges oven på dørkarmen, men grebet sidder i spænd mod panelet og forhindrer baren i at rokke sig.
Pris: 250-400 kroner.
Fås fx her: shop.getbig.dk
Pull up-bar til væggen
Gider du ikke hænge i en døråbning, så skru en bar op på væggen. Det kræver en solid væg at montere baren på, men så kan du også træne løs uden at hænge i vejen for dem, der skal ind og ud af rummet.
Pris: 700-1.000 kroner.
Fås fx her: sport-tiedje.dk
Pull up-bar til haven
Har du lyst til at træne i haven, eller har du dit eget rummelige træningslokale, så kan en letvægts-pull up-bar i aluminium være en mulighed. Den giver dig den ultimative frihed til at træne pull ups i alle tænkelige varianter.
Pris: 1.000-1.200 kroner.
Fås fx her: trapezerigging.com