© istock

Vi træner på nye måder efter corona

Covid 19 har haft en stor effekt på alt i vores samfund, også vores måder at træne på

17. september 2020 af Redaktionen

At coronakrisen har påvirket vores træningsvaner, kommer næppe bag på nogen. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viste for nylig, at andelen af idrætsaktive danskere var faldet fra 55 til 39 pct under coronakrisen, samt at det antal timer, vi træner ugentligt, også er faldet. Men bag disse overordnede tal gemmer sig også store forskelle fra idræt til idræt. 

Det fremgår af en stor mængde data indsamlet blandt brugere af træningsurproducenten Polars trackerapps, hvor man har sammenlignet vores aktiviteter i marts (før corona) med vores aktiviteter i april (under corona). 

Overordnet set har vi droppet træningen indendørs. 

Til gengæld er vi blevet langt flittigere ude i løbeskoene og på cyklen.

● 98% er løb udenfor steget med i Danmark efter corona. Til gengæld er løb på løbebånd faldet med 86 %.

● Mens cykling før corona var en udpræget weekendaktivitet (tre gange så mange cykelture i weekenden som i hverdagen), er det under corona blevet jævnet mere ud. Her er der kun 1,8 gange flere cykelture i weekenden end i hverdagene.

● 48% færre af os spinner til gengæld eller cykler på anden vis indenfor. 66% flere gåture er der blevet registreret, efter at coronakrisen ramte.

● Med et fald på 81% er crosstraineren den maskine (ud over løbebåndet), der i størst grad er blevet svigtet efter corona.

● Interessant nok har crossfit kun oplevet et fald på 10%. Crossfitterne har været gode til at flytte træningen udenfor.

● Det har styrketrænerne til gengæld ikke. Antallet af styrketræningssessioner er faldet med 34%.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: