Mand der tager squat med vægte
© iStock

3 øvelser til stærke lår

Veltrænede ben får måske ikke samme anerkendelse som muskuløse overarme eller sixpack. Men det ændrer ikke på, at bentræningens tunge løft er en vigtig del af styrketræningen, som gavner hele kroppen og er med til at give et harmonisk ydre.

13. juni 2019 af Jesper U. Larsen


Spot på lårmusklen

Der findes mange gode øvelser til forsiden af låret, uanset om du er til maskiner, frie vægte eller træning med kroppens egen vægt. Her får du 3 gode øvelser til lårmusklerne. 

1. Squat

Den klassiske squat træner både forsiden af låret, baglår, baller og core. Vil du sætte endnu mere fokus på forsiden af låret, kan du lave den som front squat, hvor du har vægten foran kroppen, hvilket giver dig en mere oprejst position.

Sådan gør du: Stå med din skulderbreddes afstand mellem fødderne og vægtstangen på den øverste del af ryggen. Bøj i benene, og før bagdelen bagud. Kom så langt ned, som din smidighed tillader. Stræk benene kraftfuldt. Knæene skal hele tiden pege i samme retning som dine tæer.

2. Benpres

I modsætning til squat skal du ikke bruge energi på at spænde op i krop pen, og teknikken i maskinen er simplere. Derfor kan du holde fokus på muskulær udmatning i benene. Ved at placere fødderne højt og bredt får du især fokus på baller og bag lår. Hvis du placerer dem længere nede og smalt, vil fokus være mere på forlår.

Sådan gør du: Placér fødderne på fod pla den med din skulderbreddes af stand. Kør sædet så langt frem, du kan. Skub dig selv bagud i en glidende bevægelse. Bøj benene, og kom langsomt tilbage til startpositionen.

3. Bulgarian split squat

En god squatvariant, som kan laves med håndvægte, vægtstang eller helt uden vægte. Vil du især ramme forsiden af låret, så tag et ret kort skridt. Jo længere skridt du tager, jo mere vil du bruge baglår og baller.

Sådan gør du: Placér din bagerste fod på en bænk og din forreste fod et skridt foran bænken. Bøj dit forreste ben, indtil baglåret er parallelt med gulvet. Hold overkroppen så oprejst som muligt. Pres med dit forreste ben, så du kommer op at stå igen. Kør først sættet færdigt med det ene ben, og skift så til det andet ben.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: