Par der løber ved vandet.
© iStock

7 hurtige tips til en bedre løbestil

Jeg er i tvivl om, om jeg bør arbejde med min løbestil. Hvordan skal man løbe for at udnytte kræfterne mest effektivt?

4. november 2019

Det kan godt betale sig at have fokus på løbestilen, da en forbedret løbestil både kan resultere i hurtigere tempo, mere ubesværet løb og en lavere skaderisiko.

Der findes egentlig ikke en opskrift på den perfekte løbestil. Hvad der er den mest effektive løbestil, er ret individuelt og afhænger bl.a. af kropsbygning og genetik. Som du kan se her, er der dog nogle ting, vi alle bør være opmærksomme på, og nogle typiske fejl, vi bør undgå.

Gode råd til en bedre løbestil

  • Læn kroppen let fremover med en hældning, der giver en lille overbalance. Det optimerer fremdriften.
  • Hold hovedet hævet og blikket rettet fremad.
  • Underarm og overarm er bøjet i en 90-graders vinkel i albuen og bevæger sig i en lige linje parallelt med kroppen, ikke ind foran.
  • Undgå at knække bagud i hoften. Rent energiøkonomisk reducerer det kraften i afsættet.
  • Pas på ikke at hoppe for meget opad. Det stjæler din energi og giver hårde stød op igennem kroppen ved landingerne.
  • De fleste lander på hælen, men en del taler for, at det er mere skånsomt og økonomisk at lande lidt længere fremme på foden. Der er ikke noget ‘rigtigt’ eller ‘forkert’.
  • Tag hurtige og relativt korte skridt – cirka 180 pr. minut (samlet for begge ben).

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: