Laks med fløde, spinat, kartofler, nødder og feta

Sund lækker opskrift på laks i fad med et højt indhold af protein.

20. november 2019 af Anders Karmark

Det kan godt virke uoverskueligt at skulle tilberede et sundt aftensmåltid fra bunden, når man kommer træt hjem fra job eller træning, så det er godt, at nogle retter er så simple, at de næsten laver sig selv. Her får du en lækker opskrift på en alti-en-ret med laks, som kræver et minimum af arbejde.

Ingredienser til 4 pers.: 

● 600 g laksefilet uden skind 

● 100 g babyspinat 

● 300 g kartofler 

● 2 løg 

● 1 spsk. friskhakket estragon 

● 100 g feta i tern 

● 50 g hasselnødder 

● 3 dl madlavningsfløde (9 % fedt) 

● 1 spsk. salt 

● ½ tsk. peber 

● ½ tsk. muskatnød 

● Lidt persille til pynt

Sådan gør du: 

● Skær laksen i mindre stykker på ca. 2 x 2 cm. 

● Skær kartoflerne i små tern på ca. 1 x 1 cm. 

● Skær løgene i tern. 

● Bland alle ingredienserne undtagen persille godt sammen, og fordel det i et ovnfast fad. 

● Bag retten i ovnen ved 180 grader i 30 min. 

● Pynt med frisk persille, og servér evt. lidt salat til. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: