Kyllingebryst med aubergine, squash, tomat og parmesan

Lækker opskrift på kyllingebryst som bages i ovnen.

20. november 2019 af Anders Karmark

Det kan godt virke uoverskueligt at skulle tilberede et sundt aftensmåltid fra bunden, når man kommer træt hjem fra job eller træning, så det er godt, at nogle retter er så simple, at de næsten laver sig selv. Her får du en lækker opskrift på en alti-en-ret med kylling, som kræver et minimum af arbejde.

Ingredienser til 4 pers.: 

● 600 g kyllingebryst 

● 4 fed hvidløg 

● 1 aubergine 

● 1 squash 

● 2 løg 

● 4 tomater 

● 2 spsk. friskhakket persille 

● 2 spsk. olivenolie 

● Salt og peber 

● 1 spsk. oregano 

● 50 g friskrevet parmesan

Sådan gør du: 

● Skær løgene i grove både, og hak hvidløget fint. Sautér løg og hvidløg i olivenolien på en varm pande. 

● Skær de øvrige grønsager i grove stykker på ca. 2 x 2 cm. 

● Bland grønsagerne godt sammen med de sauterede løg samt persille, oregano, salt og peber, og fordel det hele i et ovnfast fad under og oven på kyllingebrysterne. Sørg for, at de fleste af auberginestykkerne ligger øverst. 

● Drys med friskrevet parmesan. 

● Bag retten ved 180 grader i 30 min. 

● Servér med en skive groft brød og en simpel salat.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: