© istock

4 geniale nødder

Forkæl din krop med disse 4 nødder, som er sprængfyldte med sundhed

10. marts 2020 af Martin Kreutzer

4 sunde nødder

Du kan få masser af forskellige nødder, men ikke alle slags er lige sunde. Disse 4 er nogle af de sundeste du kan spise.

Mandel 

Den lille, ovale godte giver dig flere kostfibre og proteiner end de fleste andre nødder – ret genialt! Du får desuden både E-vitamin, jern, magnesium, kalium og ikke mindst store mængder knogle styrkende kalcium.

Bonus: Mandlen er rent botanisk en stenfrugt og ikke en nød. Mandler vokser på små træer, der bl.a. dyrkes i Iran, Japan og USA. Spis mandlerne, som de er, uden at riste dem – så er de sundest.

Næringsindhold pr. 100 g
Energi: 606 kcal - Protein: 21,2g - Fedt: 52,1g - Kostfibre: 10,6g

Pekannød 

Pekannødder er ikke så udbredte i Skandinavien, men giv dem en chance, for de indeholder masser af enkeltumættet fedt og forsyner dig desuden med blodtrykssænkende kalium samt zink og selen.

Bonus: Nødderne, der godt kan minde lidt om små, flade og mørke valnødder, dyrkes især i USA. De vokser på kæmpetræer, der kan blive helt op til 44 meter høje.

Næringsindhold pr. 100 g
Energi: 721 kcal - Protein: 9,2g - Fedt: 72g - Kostfibre: 9,6g

Artiklen fortsætter under abonnements-tilbudet

Jordnød 

Jordnødden har det højeste proteinindhold og giver dig også både E-vitamin, B-vitamin, niacin og resveratrol. Samtidig er nødderne ganske kaloriefattige sammenlignet med andre nødder.

Bonus: Jordnødden vokser under jorden – deraf navnet – og er rent botanisk en bælgfrugt og ikke en nød. Jordnødder dyrkes især i Kina, Indien og USA. Vælg jordnødder med skal frem for peanuts, der er olieristede og saltede.

Næringsindhold pr. 100 g
Energi: 538 kcal - Protein: 25,8g - Fedt: 37,8g - Kostfibre: 7,7g

Macadamianød 

De små, runde, lyse nødder er med et fedtindhold på hele 76 pct. de fedeste og også de dyreste nødder. Ud over masser af det sunde fedt er macadamianødderne også rige på B-vitaminet thiamin og på jern.

Bonus: Nødden vokser på træer i Australien, og skallen er ekstremt hård og meget svær at knække.

Næringsindhold pr. 100 g
Energi: 723 kcal - Protein: 8,1g - Fedt: 75,9g - Kostfibre: 8,6g

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad vil du opnå med din træning inden for det næste år?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: