© istock

Sådan gavner nødder din krop

Verdens sundeste snacks gemmer sig bag en hård skal

10. marts 2020 af Martin Kreutzer

Knæk nødderne 

Nødder er små perler af sundhed, og erstatter du de usunde snacks som chips og slik med nødder, gavner du både dit hjerte, din hjerne, dine knogler og dine led.

Her gavner nødderne

Hjernen 

Bag skallen gemmer der sig blandt andet kulhydrater, der er pakket ind i fedt, fibre og ofte også en del proteiner, hvilket betyder, at de optages langsomt i kroppen. Det giver dig derfor stabil energi hen over dagen, og resultatet er, at du føler dig frisk og veloplagt fra morgen til aften.
Bedst til hjernen: Mandel, hasselnød. 

Muskler 

Flere nødder indeholder så mange proteiner, at de på det punkt faktisk kan måle sig med fx kød, fisk og fjerkræ. På den måde giver de dig ikke bare en rigtig dejlig mæthed, men er også med til at bygge dine muskler op efter fx styrketræning eller et par hårde ture op ad trappen med tunge indkøbsposer.
Bedst til musklerne: Jordnød, mandel. 

Artiklen fortsætter under abonnements-tilbudet

Hjertet/kredsløbet

Nødder er i høj grad et hit for dit hjerte og kredsløb på grund af deres meget høje indhold af sunde fedtstoffer. De består overvejende af enkeltumættede fedtsyrer, som har en særlig kemisk struktur, der får kroppen til at sprudle og blandt andet påvirker kolesteroltallet i en sund retning. Det betyder, at det potentielt skadelige LDL-kolesterol dykker, mens det gode HDL-kolesterol stiger, hvilket styrker dit kredsløb.
Bedst til hjertet: Pekannød, cashewnød.

Maven

Fordøjelsen får hjælp af nøddernes mange kostfibre, der både sætter gang i tarmbevægelserne og er næring for tarmens sunde bakterier. Sidstnævnte sikrer, at du opbygger en stærk tarmflora, som holder immunforsvaret i topform. Samtidig rummer flere nødder masser af enkeltumættede fedtsyrer, der kan hjælpe dig med at få bugt med lidt af mavefedtet. Det skyldes, at fedtstofskiftet bliver påvirket til især at tære på mavefedtet som energikilde.
Bedst til maven: Mandel, kokosnød.

Knæ/albuer/skuldre

Mange af nødderne er gode kilder til antiinflammatoriske fedtstoffer – det vil sige fedtsyrer, der kan tæmme betændelsestilstande i kroppen – og mikroskopiske plantestoffer, som styrker dit immunforsvar. Derfor kan nødderne hjælpe dig med at bremse spirende overbelastningsskader, som kan komme af, at du har trænet hårdt eller lavet for mange forkerte bevægelser på jobbet.
Bedst til knæene: Valnød, hasselnød.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: