Ramt af stress
Cirka hver fjerde dansker føler sig stresset, og tallet er stigende. Her kan du se, hvad stress konkret gør ved din krop.
1. Dårligere hukommelse og indlæring
Museforsøg har vist, at de dele af hjernen, der har indvirkning på vores hukommelse og indlæringsevne, bliver svækket, når vi er stressede.
Hukommelsestab er derfor også et klassisk symptom på kronisk stress.
2. Kortisol i for store mængder
Når det sympatiske nervesystem buldrer derudad, så spiller binyrebarkhormonet kortisol en central rolle. Kortisol aktiverer kroppens beredskab den første times tid ved bl.a. at stimulere til nedbrydning af sukker- og fedtstoffer, så vi får mere energi til vores muskler og hjerne.
Det er igen gavnligt på kort sigt, men uheldigt, når det varer ved. Efter en times tid hæmmer kortisol vores immunsystem, så vi er mere modtagelige over for infektioner. Kortisol fremmer desuden åreforkalkning og påvirker også blodets evne til at størkne.
Derfor medfører en langvarig stor produktion af kortisol, at man øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper i hjerne og hjerte. Desuden påvirker kortisol vores hjerne, så vi husker dårligere, har sværere ved at koncentrere os og bliver følelsesmæssigt sårbare.
3. Overaktiveret amygdala
Når du er kronisk stresset, er hjernens hippocampus og amygdala særlig interessante. Amygdala, der håndterer bl.a. frygt og forsvarsmekanismer, reagerer på stress og fare ved bl.a. at øge vejrtrækning og udskillelsen af stresshormoner fra binyrerne.
Amygdala fungerer også som en følelsesmæssig hukommelsesbank, hvor tidligere fare- eller frygthændelser lagres og reageres på, hvis lignende situationer opstår. Ved langvarig stress bliver amygdala overaktiveret, og vi får svært ved at se andet end udfordringerne.
