Portræt af en legende
Portræt af en legende

3 spørgsmål til Fabian Cancellara

Fabian Cancellara staldede cyklen op i 2016 efter at have levet som professionel siden teenageårene.

20. september 2020 af Lasse Lyhne

Hvad vil det egentlig sige at have klasse? Er man i tvivl, kan man kigge på Cancellara. Schweizeren har ikke blot haft en af de mest imponerende karrierer i cykelhistorien. Den har også været ubesmittet. Af doping eller upassende opførsel. 

Hans sejre er ikke kun mange, de er også spektakulære og fulde af fortællinger. Som dengang han iført den gule trøje snød et halsende sprinterfelt på tredje etape af Tour de France, eller da han fik den belgiske darling Tom Boonen til at ligne en håbløs amatør på brostensstigningen Geraardsbergen i Flandern Rundt.


Her er 3 af de spørgsmål vi stillede Cancellara

Hvordan er livet her fire år efter karrierestoppet? 
"Livet er skønt. Jeg har travlt med alt muligt. Jeg arbejder for Gore og BMC og laver min Chasing Cancellara-event. Her skal jeg jo forhåbentlig køre to løb i Danmark i løbet af i år. Det har været en spændende omstillingsproces. Der er meget, du skal lære, når du kommer fra et liv som professionel atlet. Du lever i en boble, hvor det eneste, du skal tænke på, er at træne, spise og sove. Nu skal jeg snakke med revisorer, holde møder, lave interviews og også være der for familien. Men jeg elsker det virkelig. Jeg føler, jeg lærer så meget hele tiden. Jeg har aldrig gået i skole, så det her er min måde at uddanne mig på. Det er også derfor, at jeg ikke er gået ind i procykling som manager eller noget. Jeg vil gerne ud af boblen."


Hvad har været den største udfordring ved at stoppe som pro? 
"Hvor hårdt arbejdslivet egentlig er. I dag er jeg fx på kontoret fra 8 til 16. Jeg sidder bare ned foran en computer i 8 timer. Det er super hårdt, synes jeg, og jeg er mere træt efter sådan en dag end efter et langt løb. Derfor prøver jeg også at få variation ind i min hverdag."


Er der noget, du savner, ved ikke at være pro længere? 
"Nej ... (lang pause) … jo, jeg kan godt savne det sociale. Busturen på vej hen til et løb og middagen efter et godt race. Kammeratskabet med de andre ryttere. Det savner jeg. Men sejrsrusen, succesen og alt det der har jeg lagt bag mig. Det var fantastisk, men det hørte til en anden del af mit liv."

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: