Så er det nyeste nummer udkommet og det er fyldt med en masse spændende artikler til dig. Her er et lille udpluk af noget af det du kan glæde dig til.
Ferietid er træningstid
I sommerferien skal der være plads til afslapning, men det er også her, du har tid til at være aktiv, uden at træningen skal presses ind i et travlt skema. Derfor kan du udnytte ferien til at ruske op i træningsvanerne og få nye oplevelser i træningstøjet. Gevinsterne står i kø både under og efter ferien, hvis du kommer op af hængekøjen og holder formen ved lige i ferien.
Flyt løbeformen i ferien
Ferien giver mulighed for at arbejde med løbeformen på en måde, som du ellers ikke har overskud til. Det er nu, der er tid og ressourcer til at tage næste skridt og komme til at løbe hurtigere, længere eller oftere. Vi guider dig til, hvordan du gør ferietid til træningstid – uanset hvad dine løbemål er.

I topform på 3 X 30 minutter
Det kan være en udfordring at få presset træningen ind i en travl ugeplan, men hvis du udnytter tiden optimalt, kan du faktisk slippe afsted med et meget lille tidsforbrug i fitnesscenteret. Vi viser her, hvordan du sikrer et stort træningsudbytte med bare 3 x 30 minutters målrettet indsats om ugen.
5 cykelsmerter ... og hvordan du fikser dem
Cykling er en skånsom sport, men helt uden smerter er den dog ikke. Øm bagdel, lænd og hænder er velkendte problemer. Se, hvordan du tager hånd om dem – både lige når de opstår, og når du kommer hjem.
Geniale grillmarinader
Marinader beskytter dit kød, er forbløffende simple at lave og tilfører spændende smage til dine grillede lækkerier. Find blenderen frem, og bliv en mester i marinader med de her nemme opskrifter.
Du får alt dette og meget, meget mere i den nyeste udgave af Aktiv Træning.
Vi ses i magasinet